Deutsche Sprache wählen Sie hierDeutsche Sprache
Velkommen til Skagen-feriebolig

Skønne destinationer i Skagen og omegn

I Nordjylland finder I nogle af de dejligste destinationer i Danmark.
Besøg for eksempel Frederikshavn, Tversted og naturligvis Skagen, som er kendt for sin smukke natur og interessante kultur.

Tæt på Skagen

Gl. Skagen - en by med traditioner

Gl. Skagen (Højen) er især kendt for de gode bademuligheder og smukke Skagensgule huse. I Gl Skagen kan I for eksempel nyde en fast tradition - nemlig at samles ved stranden for at se en af Danmarks smukkeste solnedgange og synge solen ned. 150 meter fra "Solnedgangskiosken" i Gl. Skagen ligger et af de ældste fiskerhuse. Det særlige ved dette fiskerhus er, at man har valgt at bevare huset i sin oprindelige gammelrosa farve. Nu finder I et smykkeværksted i huset.

Seværdigheder i Gl. Skagen

Når I holder ferie i Gl. Skagen, bør I besøg Skagens Naturhistoriske Museum, der ligger mellem Gl. Skagen og den tilsandede kirke. Se også Sømærket (Kikkerbakken), der i 1884 blev rejst som orienteringspunkt for skibene. Sømærkets sokkel ligger hele 21 meter over havoverfladen. Når dagen skal fordøjes, kan i nyde en stille stund på en ad Gl. Skagens stemningsfulde restauranter.

Sydøst for Skagen

Tversted - smukke sandstrande

Tversted er en ligge hyggelig by, der ligger lige ud til Vesterhavet, hvor I kan boltre jer på kilometerlange sandstrande. Besøg de mange spændende gallerier og værksteder, hvor lokale kunstnere folder sig ud eller nyd en lækker middag på en af områdets restauranter, hvor I for eksempel kan smage forskellige fiskeretter. Ikke langt fra byen finder I den dejlige Tversted Klitplantage, Tversted Søerne og Ørnereservatet, hvor I kan se shows med de store rovfugle.

Ferieaktiviteter i Tversted

Tversted egner sig især godt til aktiviteter ude i den smukke natur. Lej for eksempel en kano og tag på kanotur på Uggerby Å. I kan også være aktive på stranden. Hop med børnene i bølgerne eller leg tagfat i de høje, bløde klitter. Byg flotte sandslotte med voldgrave og lad dragerne stige til vejrs. Når I har lyst til noget lækkert, kan I købe en is i Den Blå Kiosk, som er en af de bedste iskiosker i Danmark.

Bratten - ferie med natur

Bratten, som ligger 9 kilometer nord for Frederikshavn, er en hyggelig og stemningsfuld ferieby. Bratten er omgivet af skov og strand og det lave vand gør strandene meget børnevenlige. Især dem, som er interesserede i natur og fugle, vil finde Bratten tiltalende: Ved den smukke Elling Å kan I fange foreller, skaller og ål og ved strandene kan man være heldig at se viber, tornfalke og strandskader.

Fredelige omgivelser ved Bunken

Bunken Strand er en dejlig og børnevenlig sandstrand med enkelte sten og muslinger. Stranden ved Kattegat med de små bølger ligger beskyttet af højre klitter. Kun 3 kilometer fra Bunken kan I spille golf på den lækre 18 hullers golfbane på Hvide Klit Golfklub. Her finder I også en driving range, putting green, øvelsesbunker og en par 3 bane med 6 huller.

Kandestederne - barsk natur og windsurfing

Bag ved Kandestedernes høje klitter finder I en bred sandstrand, der indbyder til lange gåture. Nyd den fantastiske udsigt ud over Vesterhavet og de store, åbne landskaber. Stranden ved Kandestederne egner sig specielt godt til windsurfing, fordi man kan køre i bil helt ned til vandet. Ikke langt fra Kandestederne ligger den berømte vandreklit Råbjerg Mile. Sammen med Den Tilsandede Kirke og Grenen, er Råbjerg Mile et af de mest kendte naturfænomener i Danmark.

Destinationer syd for Skagen

Den hyggelige fiskerby Ålbæk

20 kilometer syd for Skagen ligger den hyggelige fiskerby Ålbæk. Det lave vand ved ålbæk og strandene ud til Kattegat er særdeles børnevenlige. Ved ålbæk finder I masser af skønne naturoplevelser og udflugtsmuligheder. I området omkring byen er der dejlige badestrande, gode indkøbsmuligheder, aktiviteter samt kulturelle og historiske seværdigheder.

Flot natur ved Ålbæk

De kilometerlange, hvide sandstrande ud til Kattegat ligger lige ved havnen i Ålbæk, hvor massevis af sejlbåde lægger til hvert år. Lige bag Ålbæk ligger Ålbæk Klitplantage med mange afmærkede vandreruter, der fører jer gennem den smukke natur og mellem kysterne ved Vesterhavet og Kattegat ligger grønne enge og skove. Udnyt den korte afstand mellem øst- og Vestkysten og oplev solopgangen ved Kattegat og solnedgangen ved Vesterhavet.

Frederikshavn - en shoppingby

Frederikshavn ligger ved Kattegat og ud over et pulserende liv på havnen, finder I store, imponerende bakker med skove bag ved byen. 160 meter over havet står det 60 meter høje Cloostårnet, som er Frederikshavns vartegn. Nord og syd for Frederikshavn finder I gode badestrande. Besøg for eksempel Danmarks eneste palmestrand eller spil golf i Frederikshavn Golfklub. Området ved Bangsbo Museum er meget smukt og er I til ældre attraktioner, skal I besøge Jernalderkældrene

Napstjært ved det familievenlige Kattegat

Napstjært er omgivet af strand, skov og et rigt dyreliv. Selvom det rolige og hyggelige Napstjært ligger midt i skøn natur, så finder I altid spændende aktiviteter og seværdigheder lige i nærheden. Lige ved Napstjært ligger en fantastisk, hvid badestrand med helt fint sand og små bølger. Kattegatstranden er meget børnevenlig, fordi vandet er så lavt og roligt.