Deutsche Sprache wählen Sie hierDeutsche Sprache
Velkommen til Skagen-feriebolig
20-11-2014

December i Skagen

December måned venter jer med talrige juleoplevelser i Skagen.
Hvis I booker et sommerhus i Skagen i løbet af december, kan I se og opleve en hele masse og kom i julestemning. Mange forskellige julearrangementer finder sted i byen i december måned.

December i Skagen
I kan for eksempel være med, når julemanden ankommer til Pier 1 i Skagens Havn d. 6. december kl. 11 og derfra kører ind i byen i hestevogn. I byen fordeler julemanden gratis slikposer til alle børn, der har nissehue på. Ved middagstid d. 6. december kan I deltage i en guidet tur i det lokale bryghus og smage på det lækre, lokalt bryggede øl. Fra kl. 14 til kl. 15 finder en guidet tur i Skagens Museum sted. Skagens Museum er på nuværende tidspunkt under ombygning, og I kan høre mere om tankerne bag denne ombygning. Hvis I har interesse i at deltage, kan I tilmelde jer ved turistinformationen, og mødested er Brøndums hotel. Weekenden efter, den 12. december, kan I igen tage på Skagen Bryghus for at smage den dejlige julebuffet og høre live musikken. Fra kl. 10 om lørdagen kan børnene i teltet på pladsen ved Vandkunsten møde julemanden igen, som uddeler gratis lækkerier. Børnene har desuden mulighed for at lave deres egne julegaver i teltet. I kan desuden høre live musik flere steder i Skagen i løbet af eftermiddagen. Kl. 15 kan I lytte til coverbandet Straight på Skagens Bryghus. På kulturhuset Kappelborg optræder Sæby Bigband, som denne gang spiller sammen med jazzmusikeren Veronica Mortensen. Kl. 15 har også I mulighed for at høre en klassisk julekoncert i hyggelig atmosfære på Grenen Kunstmuseum/Galleri Rasmus. Om søndagen kan I deltage i en frisk gåtur ved havet med en guide. Derefter kan I opleve en hel masse, da butikkerne i byen sørger for god underholdning på denne dag. Hvis I har lyst, kan I bagefter besøge en julegudstjeneste i Hulsig Kirke og nyde stemningen. Weekenden efter byder ligeledes på dejlige oplevelser, som for eksempel live musik på Skagens Bryghus og den guidede tur igennem Skagens Museum. Også juleteltet er på plads ved Pladsen ved Vandkunsten, hvor julemanden har julegodter til børnene, som kan lave julegaver i teltet. Mandag d. 22. december finder en spændende byvandring sted. Vandringen varer ca. 1,5 timer og er særdeles interessant for jer, der går op i historie. Tematisk handler den om Skagens særegne byggestil, dens traditioner, kunstnerkolonien og meget mere. Er I i byen juleaften og har I lyst til lidt fællessang og hygge, så uddeles der sangbøger ved Hulsig Banegårsplads kl. 21, hvor I kan være med til at danse om juletræet, synge og ønske hinanden god jul. Den sidste uge i december er der også sørget for god underholdning i Skagen, hvor I fortsat kan deltage i forskellige guidede ture igennem byen og dens museer. Hvis I er interesserede i kunst, har I mulighed for at se nogle interessante udstillinger. På Kulturhuset Kappelborg kan I se en udstilling om cirkusser, som er udarbejdet i samarbejde med Cirkusmuseet. På Galleri Rasmus kan I opleve en udstilling med nordjyske kunstnere. Der er mange flere gallerier og kunsthåndværkere i Skagen, som til dels udstiller i deres egne lokaliteter. Læs mere om den spændende by Skagen ved spidsen af Nordjylland samt de mange arrangementer, som I kan opleve i løbet af året, her.

Sommerhuse i Skagen
Book et sommerhus i Skagen og kombinér kultur med natur og afslapning. Skagen byder på alt, hvad kulturinteresserede feriegæster kan ønske sig. Her er der museer, gallerier, kunsthåndværker og et rigt byliv med spisesteder og caféer. Desuden kan I nyde Nordjyllands dejlige natur med brede strande og se, hvor de to vande, Kattegat og Skagerrak, støder sammen ved Grenen. Find jeres sommerhus i Skagen her.

 



OK

Vi bruger cookies! Skagen-feriebolig.dk bruger cookies til at give jer en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugervenligheden. Ved at anvende dette websted accepterer I vores brug af cookies. Læs mere på persondatapolitik.